Gå til hovedindhold

Børne- og Ungerådgivningen

Børne- og Ungerådgivningen yder rådgivning og træffer afgørelser efter Barnets Lov, vedrørende indsatser til børn og unge i udsatte positioner, som er omfattet af målgruppen for støtte.

Indhold

    Formålet er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge i udsatte positioner.

    Målgruppe

    Børn, unge mellem 0-22 år og deres forældre.

    Tabt arbejdsfortjeneste (Barnets lov § 87)

    For at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal følgende betingelser være opfyldt:

    1. Barnet

    • Barnet/den unge skal være under 18 år.
    • Barnet skal have:
      • Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
      • En indgribende kronisk eller langvarig lidelse

    2. Pasningsbehovet

    • Det skal være en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse/lidelse, at barnet passes i hjemmet. (IKKE pga. fx manglende ressourcer i skole eller dagtilbud, forældres sygdom o.l.)
    • Det skal være mest hensigtsmæssigt, at det er barnets forælder, der passer barnet.

    Det kan f.eks. være, fordi barnet

    •  Har et stort behov for pleje, overvågning og tilsyn.
    • Skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser.
    • Har en sygdom, der gør at barnets tilstand er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om det kan være i dagtilbud eller skole.
    • Ikke kan være i et dagtilbud eller skole på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko.

    3. Forsørgelse i hjemmet

    • Forælderen skal normalt forsørge barnet i hjemmet.

    • Undtagelse: Ved sygehusbesøg kan forældre til anbragte børn også få ydelsen, hvis tilstedeværelsen er nødvendig.

    4. Arbejdsgiver

    • Tabt arbejdsfortjeneste er IKKE en rettighed, som medarbejderen kan kræve. Arbejdsgiver kan til enhver tid beslutte, at medarbejderen ikke kan benytte bevillingen.

     

    Under behandling af ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste:

    Som skole eller dagtilbud, sundhedsplejeske, familiekonsulent o.l, kan I blive bedt om at beskrive, hvordan et barn fungerer i hverdagen – fx i undervisning, aktiviteter, sociale relationer og dagligdagen generelt. I skal også beskrive hvilke tiltag, der allerede er afprøvet, hvor der er søgt rådgivning, hvilken støtte barnet modtager, og hvordan denne støtte udføres i praksis, samt hvad der ligger til grund for, at en evt. støtte er blevet ændret eller afsluttet.

    Hvorvidt der er tale om en funktionsnedsættelse eller lidelse – og om den er varig, langvarig eller kronisk – baseres på udtaleler fra læge, psykolog eller psykiater.

    Det er Børne- og ungerådgivningen, der vurderer, om lidelsen eller funktionsnedsættelsen er betydelig eller indgribende. Beskrivelser af barnets adfærd, funktion og reaktioner i fx dagtilbud, skole eller hjemmet, udgør en væsentlig del af grundlaget for denne vurdering. Observationer fra fx skole og dagtilbud bidrager samtidig med viden om, hvordan funktionsnedsættelsen viser sig i barnets hverdag.

    Kun læger, psykologer og psykiatere kan stille diagnoser eller udtale sig om, hvorvidt et barn har fx angst, diabetes, belatningsreaktioner, OCD, cerebral parese eller ADHD.

    Børne- Ungerådgivningen træffer afgørelse om det antal timer, som afspejler barnets pasningsbehov.

     

    Sådan vejleder I forældre om tabt arbejdsfortjeneste

    Denne vejledning er tiltænkt medarbejdere, der møder forældre til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

    Den kan bruges til kort information + henvisning til Børne- ungerådgivningen.

    Hvad kan I som medarbejdere sige — helt kort?

    1. Hvornår kan der søges om tabt arbejdsfortjeneste?

    Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis:

    • Barnet er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig lidelse.

    • Barnet har behov for at blive passet i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, der gør det.

    • Forælderen mister dokumenteret indtægt for at kunne passe barnet.

    2. Hvad kan I gøre - korrekt henvisning.

    Henvis altid forældrene til Børne- ungerådgivningen eller til at indsende en ansøgning via www.borger.dk.

    I Børne- og ungerådgivningen ligger kompetencen til:

    • vurdering af barnets funktionsevne
    • vurdering af pasningsbehov
    • visitation af timer
    • beregning af ydelsen

     

    Kernepunkter for jeres vejledning (kort opsummering)

    Giv kort og generel info:

    • Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse og have behov for pasning hjemme.
      Understreg at skolen, dagtilbuddet, sundhedsplejersker, familiekonsulenter o.l., ikke kan træffe afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste.
    • Henvis altid til Børne- Ungerådgivningen – eller til at indsende en ansøgning via www.borger.dk, hvorefter ansøgningen behandles og vurderes.
    • Tværfaglig og/eller monofaglig sparring.
    • Deltagelse ved Fremskudt- og Konsulentteammøder
    • Deltagelse ved Udviklingsmøder.
    • Trivselssamtaler med børn og unge, efter koordinering med de Pædagogiske Konsulenter og AKT
    • Gratis rådgivning for forebyggelse af sociale problemer eller øjeblikkelige vanskeligheder jf. Barnets lov § 28.
    • Samtaleforløb med forældre forud for visitering til § 30 forløb jf. Barnets lov.
    • Skolefravær i samarbejde med Skolefraværskonsulent
    • Tilmelding til Røde kors Lejr.
    • Henvisning til Folkekirkens Familiestøtte.
    • Sparring forud for ansøgning om Efterskoleophold
    • Kvalificering af Underretning
    • Deltagelse ved SSP-Møder
    • Gruppeforløb for børn, unge og forældre i samarbejde med de Pædagogiske Konsulenter, Sundhedsplejen, SSP, Familiekonsulenter m.m.
    • Åben anonym Rådgivning
    • Opmærksomhed på overgang til voksen 9/10 klasse
    • Behandling af indgået Underretning.
    • Afholdelse af Underrettermøder samt genvurderingsmøder
    • Samarbejde med Forældre, børn og unge samt relevante samarbejdspartnere omkring løsning af familiens udfordringer
    • Afdækning efter Barnets lov § 19
    • Udarbejdelse af Børnefaglig Undersøgelse, jf. Barnets lov § 20.
    • Udarbejdelse og opfølgning på barnets plan/ ungeplan jf. Barnets lov § 91
    • Visitering til relevant rådgivende indsats jf. Barnets lov § 28-29
    • Visitering til relevant tidlig forebyggende indsats jf. Barnets lov § 30-31 
    • Visitering til støttende indsats jf. Barnets lov § 32
    • Samtaler med Barnet ift. Myndighedsopgaven
    • Henvendelse til Politiets Visitationsgruppe for afklaring af det strafferetlige, ifm. Modtaget underretning, vedr. Børn under 15 år
    • Deltagelse i afhøringer ved Børn- og Unge under 18 år
    • Deltagelse på TUT møder
    • Målgruppeafklaring ift. støtte jf. Barnets lov § 32, § 86 og § 87
    • Målgruppeafklaring i forhold til støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier jf. Barnets lov § 81, 89 og 90 samt Servicelovens § 83-84 og § 86, stk. 2

    Hvis du som myndighed skal sende en underretning, skal du udfylde Underretningsskemaet (findes i linkliste på siden) og sende til Modtagelsens sikre mailadresse: 

    sikkerpostunderretning@morsoe.dk

    Husk at trykke på send sikkert, når du sender. 

    Det er muligt for forældre at søge om økonomisk støtte til et efterskoleophold i henhold til Barnets Lov § 35, stk. 4-5.  Målgruppen omfatter unge fra familier med særlige problemstillinger. For at den unge kan anses som en del af målgruppen, skal det vurderes, at et ophold på en efterskole er af væsentlig betydning for den unges særlige behov for støtte. Det betyder, at der skal foreligge en konkret og individuel vurdering om, at andre forebyggende foranstaltninger ikke kan afhjælpe det konkrete støttebehov.

    Hvis den unge udelukkende oplever faglige vanskeligheder, så kan dette i sig selv ikke begrunde, at den unge er omfattet af målgruppen. Hvis der søges på baggrund af faglige vanskeligheder, så skal ansøgningen sendes til skolen, som træffer afgørelse. Skolen kan kun bevillige støtte, hvis skolen ikke har et egnet undervisningstilbud til den unge. Skolen vil kun skulle dække betalingen for undervisningsdelen, og forældrene skal selv afholde den resterende udgift til efterskoleopholdet.

    Selvom de fleste unge kan have gavn af et efterskoleophold, betyder det ikke nødvendigvis, at de er omfattet af målgruppen for støtte i henhold til Barnets lov § 35 stk. 4-5. Hvis den unge ikke hører til målgruppen, er det muligt at ansøge om midler fra en pulje, der er afsat af staten for at hjælpe forældre, som har udfordringer med at finansiere et efterskoleophold. Du kan finde mere information om denne mulighed på www.efterskolerne.dk/da/pris.

    For at en ung skal være berettiget til støtte til et efterskoleophold i henhold til Barnets lov § 35 stk. 4-5, skal deres adfærd være udsat og/eller truet. Det kan f.eks. handle om massivt skolefravær, begyndende misbrug af alkohol og/eller euforiserende stoffer, begyndende kriminel adfærd, anden risikoadfærd, psykisk mistrivsel eller lignende.

    Forud for ansøgning om efterskoleophold, skal den unges udfordringer have været forsøgt afhjulpet lokalt, i et samarbejde mellem den unge, familien, skolen og familieafdelingen.

    Ansøgning om efterskoleophold skal, som udgangspunkt, være familieafdelingen i hænde senest med udgangen af februar. Ansøgningen skal omfatte følgende:

    • Forældre og den unges begrundelse for ansøgning om støtte til efterskoleophold.
    • Samtykke til indhentning af Statusudtalelse fra Skole. OBS: er den unge fyldt 15 år, skal denne også underskrive.
    • Samtykke til afholdelse af samtale med den unge. OBS: er den unge fyldt 15 år, skal denne også underskrive.
    • Økonomiske oplysninger.

    Ansøgningsskemaet findes via linket her